Brande hærger på Vestkysten

Lyt til artiklen

Påskemandag er flere brande i Sydvestjylland brudt ud, muligvis sat i gang af henkastede cigaretter eller bilister, der tømmer askebægrene i vejkanten. Plantagebrand ude af kontrol Den største brand ramte Hoffmanns Plantage nær Esbjerg, hvor en brand i en nåleskov mandag eftermiddag hurtigt kom ud af kontrol. Politiet måtte spærre Hjerting Landevej nord for Esbjerg, samtidig med at en vandtankvogn fra lufthavnen blev tilkaldt for at assistere de mange brandfolk, der blev sat ind mod flammerne. Også i et skov- og hedeområde på Børsmose ved Oksbøl og et område ved Sønderho på Fanø blev ramt af naturbrande. Adskillige brande i Sydsverige I går hærgede omkring ti brande den nordøstlige del af Skåne, og myndighederne satte helikoptere ind i slukningsarbejdet. Brandene brød ud i skov- og græsområder nær byen Broby, og den største af brandene dækkede et område på 3.000 kvadratmeter. Ingen er kommet noget til under brandene, som sent i aftes var under kontrol. Mistanke om påsatte brande Politiet har mistanke om, at brandene kan være påsatte. Krafig vind og tørre klimaforhold hjalp til, at de spredte sig ekstremt hurtigt, siger de svenske myndigheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her