Afviste flygtninge fra Afghanistan, Irak og andre lande skal om nødvendigt tvinges hjem med magt. Fra den 1. maj vil politiet - i kraft af et lovforslag, som Folketinget vedtager torsdag - lettere kunne presse flygtninge, som ikke vil rejse hjem. Samtidig vil regeringen lægge pres på flygtningenes hjemlande. Integrationsminister Bertel Haarder (V) vil møde sin afghanske kollega for at få Afghanistan til at modtage afviste landsmænd. Det oplyste han tirsdag aften efter et timelangt møde med Dansk Folkeparti, som forgæves ønskede en tidsfrist. Partiet rejser onsdag sagen overfor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved et møde om den danske fredsbevarende Irak-styrke, oplyste partileder Pia Kjærsgaard. Hun var ikke 100 procent tilfreds med mødet med Haarder og lovede, at partiet inden sommerferien igen rejser kravet i Folketinget.
Haarder: Afviste flygtninge skal hjem
Lyt til artiklen