Universiteternes humanister fejrer i weekenden sig selv ved en storstilet festival. Men ser man på arbejdsløshedstallene er der ingen grund til fest. I dag har knap hver anden nyuddannede endnu ikke fået job et år efter eksamensbeviset. Og om ti år vil langt flere banke på jobporten. Videnskabsministeriet forudser i en ny rapport, at der i år 2013 vil være 36.000 humanistisk uddannede mod i dag under 25.000. Akademikernes Centralorganisation (AC) er bekymret. »Vi ved, at det bliver en kolossalt svær opgave at skaffe job. Derfor bør alle aktører nu gøre sig langt mere umage for at udvide beskæftigelsen i den private sektor. Lykkes det ikke i løbet af et par år, må universiteterne se seriøst på produktionen af humanister«, siger afdelingschef i AC Niels Lykke. Private tager kun en tredjedel Skal arbejdsløsheden ikke vokse endnu mere, skal over halvdelen af de nye kandidater ansættes i det private erhvervsliv, viser regneeksempler fra ministeriet. I dag aftager private virksomheder kun en tredjedel, og selv om andelen vokser, mener Dansk Industri (DI) ikke, at flaget bør hejses for højt. »Det er værd at fejre, at en række humanistiske fag har et højt fagligt niveau, men der er intet at fejre, når det gælder overproduktionen af kandidater. Man bliver tilsyneladende ved med i stort omfang at optage de unge på uddannelser, som er brødløse«, siger forskningschef i DI Bjarne Lundager Jensen. Siden starten af 1990'erne har universiteterne selv kunnet bestemme, hvor mange studerende de vil optage. Hvorfor optager universiteterne så mange humanister, når de ikke kan få job? »Det er i stor udstrækning de studerendes egen interesse, der har bestemt de meget høje optagelsestal på humaniora. Universiteterne har så forsøgt at efterkomme efterspørgslen ved at udbygge antallet af studiepladser«, siger rektor på RUC Henrik Toft Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























