Det kommer til at koste skatteborgerne en ekstraregning på 200 mio. kr. om året, at regeringen og Dansk Folkeparti fra 1. maj 2004 sætter fartgrænsen op til 130 km/t på godt halvdelen af motorvejene. Det mener forskningschef Mogens Fosgerau fra Danmarks Transportforskning. »Forliget koster samfundet 200 mio. kr. ekstra om året ud over de penge, regeringen allerede har sat af«, siger Mogens Fosgerau, der på baggrund af udenlandske erfaringer vurderer, at gennemsnitsfarten på motorvejene vil stige fra nuværende 118 km/t til 125. »Den højere fart vil medføre sparet tid, men samtidig flere ulykker, større benzinforbrug samt mere luft- og støjforurening. Det koster penge - blandt andet i form af hospitalsindlæggelser og bekæmpelse af forurening«, siger han og tilføjer, at hans udregning bygger på tal fra vismændene i Det Økonomiske Råd. Farten dræber Niels Olaf Jørgensen, professor emeritus med speciale i trafiksikkerhed, støtter forskningschefens udregning og hæfter sig ved, at udenlandske erfaringer - beskrevet i den norske trafiksikkerhedshåndbog - klart viser, at højere fartgrænser fører til flere dræbte og kvæstede. »Samtidig er det fuldstændig overflødigt at hæve grænsen, set i lyset af hvor lidt tid bilisterne rent faktisk sparer. Nu bruger regeringen 175 mio. kr. på at forbedre motorvejene, men den kunne få langt mere trafik for pengene ved at investere i eksempelvis rundkørsler og cykelstier«, siger Niels Olaf Jørgensen. Niels Helberg, trafikkonsulent og tidligere forskningschef i Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, er enig og mener, at forliget udtrykker »en uforståelig beslutning«. »I værste fald er konsekvensen flere dødsulykker på motorvejene. I bedste fald kan man holde det nuværende antal ved at investere 175 mio. kr.«, siger Niels Helberg, der frygter længere køer på motorvejene som konsekvens af en større spredning i hastigheden. Ikke alle vil nemlig følge de nye fartgrænser, mener han. Direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, René la Cour Sell, er trist over, at danskerne nu får en lov, der vil koste unødige menneskeliv. »Hvis en stigning i antal ulykker skal forhindres, kræver det et langt større beløb, end regeringen har sat af. Eksempelvis er de danske motorveje en meter smallere end i Sverige og Tyskland. Den meter er skyld i mange ulykker«, siger direktøren, der dog bifalder, at regeringen sætter grænsen for at miste kørekortet ned til 160 km/t. Vred opposition På Christiansborg har også oppositionen fundet de stærke ord frem. Den radikale Martin Lidegaard kalder planen »det rene galimatias« og SF's Margrete Auken konstaterer, at regeringen kynisk accepterer flere dræbte og kvæstede. »De nye fartgrænser vil medføre flere trafikofre, og i forvejen ligger vi over lande, vi ellers sammenligner os med«. Socialdemokraternes ordfører Morten Bødskov mener, at »regeringen ser væk fra dokumenterede undersøgelser af, at farten dræber«. Han er også nervøs for, at bilisterne vil køre hurtigere på resten af vejnettet: »De højere hastigheder smitter«. Venstres trafikordfører, Karsten Nonbo, mener, at kritikerne har misforstået forslaget: I værste fald er konsekvensen flere dødsulykker på motorvejene. I bedste fald kan man holde det nuværende antal ved at investere 175 mio. kr.« »Mange tror, at hastigheden nu stiger 20 kilometer i gennemsnit, og at de fartglade stadig bare vil knalde til den. Men på de strækninger, hvor der nu kommer 130, køres allerede i dag over 120 i gennemsnit. Desuden, og det er nok så vigtigt, kommer vi efter fartsynderne med mere politikontrol og med truslen om at miste kørekortet ved 160. Det skal nok få nogle bilejere med hurtige biler til at være forsigtige«. De konservatives ordfører, Helge Adam Møller, mener, at »ude i virkelighedens trafik bliver forskellen marginal. Kritikerne glemmer, at vi sætter hårdt ind for at få de nye grænser overholdt«. Bilisterne er glade Bilisterne er glade for, at regeringen endelig hæver fartgrænsen til, »hvad vi kører i forvejen«. »De fleste motorveje kan bære en fart på 130 km/t, så vi mener, det er fornuftigt at hæve fartgrænsen til de 130 km/t. Vi håber blot, at bilisterne vil overholde de nye fartgrænser«, siger kommunikationschef i FDM Bo Christian Koch. Staten vil bruge 175 mio. kr. på trafiksikkerhed på motorvejene. Det er 89 mio. kr. mere end i regeringens oprindelige forslag. 24 mio. kommer ifølge Politikens oplysninger fra finansministerens kasse, mens resten findes i forskellige puljer i Trafikministeriet.