HF skal ikke gøres til en andenrangsuddannelse for unge, der vil videre på en mellemlang uddannelse, sådan som undervisningsminister Ulla Tørnæs forslår det i sit udspil til en reform af gymnasierne. Det siger Amtsrådsforeningen og Gymnasieskolernes Rektorforening og Lærerforening i en fælles henvendelse til undervisningsministeren. I brevet opfordrer de til, at hf fortsat skal være adgangsgivende til alle uddannelser, og at det ikke skal være muligt at komme direkte fra 9. klasse, fordi hf dermed ikke længere vil være et attraktivt tilbud til dem, som bruger hf som en second change. Ligeværdig »Vi finder, at der fortsat skal være mulighed for at få en kompetencegivende eksamen for dem, der ikke lige fik taget en studentereksamen i den rækkefølge, vi normalt ønsker det, så den er ligeværdig med studentereksamen, når de skal videre frem«, siger formanden for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V). Dermed er de tre brevunderskrivere på linje med Socialdemokraterne, SF, de radikale og Kristeligt Folkeparti, som også har protesteret kraftigt mod regeringens planer. Især vækker det harme, at dansk skal nedgraderes på HF, og at uddannelsen skal målrettes til mellemlange uddannelser. De tre brevskrivere henviser derimod til, at de toårige studenterkurser viser, at det er muligt at gennemføre det høje danskniveau på to år. »Forkert« »Dansk på et lavere niveau på hf er at lave et A og B-hold i uddannelsessystemet. Det har aldrig været tanken i et hf-forløb, at man ikke skal sikres optimale muligheder for at læse videre. Der er forskel på uddannelserne, men man kan i hvert fald gøre, hvad man kan for at minimere dem. Det er forkert på forhånd ikke at ligestille dansk«, siger Kristian Ebbensgaard. I stedet foreslår de tre brevskrivere i brevet, at man styrker det faglige niveau med flere timer og nye undervisnings- og eksamensformer og krav om integreret anvendelse af it.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























