Fogh: EU-valg om søndagen

Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) går ind for, at de danske vælgere i fremtiden stemmer til Europa-Parlamentet om søndagen, så stemmerne tælles op samme dag, som vælgerne har sat deres kryds. Hidtil har de danske valg til Europa-Parlamentet været holdt om torsdagen, hvorefter vælgere og kandidater må gå rundt og vente i tre dage, før stemmerne begynder at blive talt op søndag aften. Frit valg mellem datoer Men nu melder statsministeren sig som tilhænger af at stemme til Europa-Parlamentet søndag den 13. juni næste år som de fleste andre EU-lande i stedet for torsdag den 10. juni. Det er valgfrit for EU-landene, om de vil stemme om torsdagen, fredagen, lørdagen eller søndagen, men ingen lande må tælle deres stemmer op, før alle lande har stemt. »Det giver jo ingen mening at lægge alle stemmesedlerne ned i en boks om torsdagen for så at åbne den op igen om søndagen«, sagde Anders Fogh Rasmussen lørdag på Europabevægelsens landsmøde i Nyborg. Tale med Folketingets partier Statsministeren understregede, at han nu vil tale med Folketingets partier om at flytte valgdatoen til om søndagen, så Danmark stemmer sammen med de fleste andre EU-lande og tæller samme dag, som der stemmes. Kun 50,5 procent af de danske vælgere stemte ved det seneste europaparlamentsvalg torsdag den 10. juni 1999.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her