Flertal ønsker politiet undersøgt for sexchikane

Erfaringer fra svensk politi viser, at mere end en tredjedel af de uniformerede kvinder følte sig seksuelt chikaneret af kolleger. Det danske politi mener ikke selv, de har et problem, men S, SF, R og DF kræver en undersøgelse, som det er sket i forsvaret. Politiet bør undersøge, om kvindelige medarbejdere ligesom i forsvaret har et problem med sexchikane. Det mener et flertal i Folketinget uden om regeringen, efter at det har vist sig, at 41 procent af kvinderne i det svenske politi har følt sig udsat for seksuel chikane. »Politiet skal bare se at komme i gang med at lave en intern undersøgelse. Man afviser at gøre noget, fordi man ikke tror, man har et problem, men det var jo det samme, der skete i forsvaret. De var dog fornuftige nok til at tage ved lære af svenskernes erfaringer. Det ville klæde politiet at gøre det samme i en fart«, mener Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiets ligestillingsordfører. Forsvaret troede ikke der var et problem Det danske forsvar mente i første omgang ikke, at de havde et problem, men undersøgte alligevel sig selv, efter at en svensk undersøgelse viste alt for mange tilfælde af seksuel chikane i det svenske forsvar. Det danske politi mener heller ikke, de har noget problem, men man mener ikke, at sagen bør undersøges nærmere, på trods af erfaringerne fra Sverige. »Jeg kender ikke de svenske tal, men har ikke noget grundlag for at tro, at vi har tilsvarende tilstande i Danmark«, vurderer politimester Lene Frank, der er Rigspolitiets øverste personaleansvarlige. Heller intet grundlag Det havde man heller ikke i Sverige, før man valgte at undersøge problemet. »De kvindelige betjente ville ikke sige noget om sexchikanen, fordi de var bange for, at det bare ville forværre situationen. Politiet er jo en klassisk mandearbejdsplads, så før vi spurgte alle kvinderne anonymt, var vi slet ikke klar over problemets omfang«, fortæller Gunn Viberg fra det svenske politis personaleafdeling. Sociologerne Lotte Mogensen og Stine Faber fra Aalborg Universitet har interviewet en række kvindelige betjente til sit speciale. »Når man spørger dem, om de har oplevet sexchikane, så siger de alle sammen nej, men når man så begynder at spørge mere detaljeret, så viser det sig, at de alle sammen har mange dårlige erfaringer på grund af deres køn. De vil bare ikke ud med det, da det opfattes som et svaghedstegn«, fortæller Lotte Mogensen. Også Kamal Qureshi (SF) er fortørnet over, at politiet ikke vil undersøges. »Undersøgelser fra USA viser jo det samme som i Sverige: at det er et kæmpe problem med sexchikane. Det kan ikke nytte noget, at politiet stikker hovedet i busken, når de nu får op til flere vink fra både Sverige og forsvaret om, at her kan være et stort, usynligt problem«, siger SF's ligestillingsordfører, der også påpeger det paradoksale i, at flere private end offentlige virksomheder efter hans opfattelse for alvor gør noget ved sexchikane og manglende ligestilling. Spørgsmål til ministeren De radikale vil også gerne have spørgsmålet belyst, og Dansk Folkeparti mener ligeledes, at politiet bør iværksætte en undersøgelse snarest. Ligestillingsordfører Louise Frevert vil nu stille spørgsmål til justitsministeren om den manglende lyst til at undersøge sagen. Hverken justitsminister Lene Espersen (K), ligestillingsminister Henriette Kjær (K) eller rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har ønsket at udtale sig om sagen.