Den eneste giftige slange, som lever frit i Danmark, hugormen, har i stigende grad fået smag for både turister og fastboende på den jyske vestkyst. En fireårig pige var en overgang i livsfare i sidste weekend, da hun tog fat i en hugorm, som bed hende tre gange, skriver De Bergske Blade. Hugormene er særligt farlige om foråret, når de kommer frem af deres vinterhi. Klitfoged Frank Lauritsen, Holmsland Kommune, siger til aviserne, at hugormene er blevet flere, fordi de har få naturlige fjender i klitterne, og fordi de blev fredet i 1981. 200 bides hvert år Det er kun tilladt at slå dem ihjel, hvis de findes tæt på beboelse og skønnes farlige. Omkring 200 personer bliver bidt årligt, men dødsfald er sjældne. Når det bliver varmere, forsvinder hugormene af sig selv, når mennesker nærmer, siger klitfogeden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























