EU vil nu undersøge, om den danske stat har svigtet de 1200 danske Thule-arbejdere, der ryddede op efter et amerikansk bombefly med radioaktive stoffer, som styrtede ned i 1968. Det skriver metroXpress torsdag. Mange af arbejderne har siden oprydningen i Thule lidt af alvorlige hud- og kræftsygdomme, som kunne skyldes stråling fra flyets last. Men selv om der er påvist en overdødelighed, har de danske myndigheder aldrig villet undersøge mistanken til bunds. Første rigtige undersøgelse »Det er en kæmpe sejr for os, at en international instans anerkender seriøsiteten af vores problem. Det er første gang, vi reelt får behandlet vores sag, for hidtil er vi afvist i det danske system«, siger næstformand for Foreningen af Strålingsramte Thule-arbejdere John Borup. Foreningen sendte i fjor en klage til Europa-Parlamantet, hvor arbejderne anførte, at den danske stat har brudt EU's regler for atom-energi ved ikke at undersøge deres helbred grundigt nok efter ulykken. Det er Europa-Parlamentets særlige klageorgan, Udvalget for Andragender, der nu skal udspørge den danske stat og EU-Kommisionen om sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























