Flere og flere børn, der bliver ramt af kræft overlever sygdommen, viser en ny amerikansk undersøgelse. Dansk ekspert i cancer glæder sig over budskabet, og er ikke i tvivl om tallene i det danske cancerregister vil vise en lignende tendens. »Den høje overlevelse hos børn er kulminationen på en konstant fremgang, som man har set siden 1960´erne. Det går fremad med stormskridt, og det ser ikke ud til at stoppe«, siger lederen af Institut for Epidemiologisk Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen til Kræftens Bekæmpelse. Succes skyldes kemoterapi Den nye undersøgelse viser, at 77 pct. af alle amerikanske børn i live 5 år efter, de har fået konstateret sygdommen. Da kræftbehandlingen af børn generelt er meget effektiv, vil en stor del af børnene blive fuldstændig helbredt for sygdommen. I 1940´erne og 1950´erne døde stort set alle børn, som var ramt af akut leukæmi, som er den mest udbredte kræftform hos børn. Men i dag overlever størstedelen af børn med, der har fået konstateret leukæmi. Det er specielt udbreddelsen af kemoterapi, der er årsagen til den store forbedring i behandlingen. Men den gode udvikling åbner op for nye problemstillinger, mener Jørgen H. Olsen. »Et stigende antal af de børn og unge, der overlever en kræftsygdom, bliver senere hen i stand til at få børn. Det der så er spørgsmålet er, om behandlingen har nogen konsekvens for den næste generation. Det spørgsmål hersker der stor usikkerhed om og det kræver yderligere forskning«, siger Jørgen Olsen ifølge DR-Nyheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























