Sygehuse fyrer socialrådgivere

God, social hjælp på sygehuset kan virke lige så helbredende som lægens behandling og sygeplejerskens pleje. Derfor er det et sygeligt tegn, når amterne som en landsdækkende tendens skærer socialrådgiverne på sygehusene væk, mener Dansk Socialrådgiverforening. »Alvorlig sygdom rammer som et chok, og her er det af stor betydning, at både patient og pårørende får hurtig og sagkyndig hjælp i, hvordan det sociale system kan lette situationen«,siger Laila Walther, konstitueret formand for socialrådgiverforeningen. Og giver følgende eksempel: »En mor, som rammes af dødelig sygdom, skal have hjælp på stedet til at afklare, hvad der skal ske med hendes børn. Hvis der ikke er en socialrådgiver på sygehuset, hvem skal så hjælpe«, spørger hun. Foregår også i andre amter Senest har Hovedstadens Sygehusfællesskab bebudet besparelser ved at fyre socialrådgiverne på sygehusene, men akkurat samme øvelse foregår i andre amter. Allerede sidste år blev der ryddet i faggruppen på Københavns Amts sygehuse, og i Vejle Amt forsvandt alle socialrådgivere fra de somatiske afdelinger. Ifølge Socialrådgiverforeningen er medlemmerne på sygehusene også truede i år, hvor Nordjyllands Amt planlægger at nedlægge en fjerdedel af stillingerne, ligesom der også er kraftige reduktioner i Storstrøms og Sønderjyllands Amter. I Vestsjællands Amt er der ikke længere socialrådgivere på sygehusene i Kalundborg og Korsør. Ventetider »Forklaringen er den kraftige fokus på økonomi, og at hovedparten af pengene skal bruges på at afvikle ventelister«, siger Laila Walther. Amtsborgmester Bent Hansen (S), der er formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, er ikke uenig, om end han beklager besparelserne. »Der er ikke noget at gøre. At have socialrådgivere på sygehusene har været et godt og trygt tilbud for patienterne, men samtidig udtryk for en høj service. Det har vi ikke råd til længere«, siger han og sender opgaven videre til kommunerne. »Kommunerne vil så gerne i lag med sundhedsopgaver. Her er en«. Katastrofal forringelse Set med patientøjne er der tale om en katastrofal forringelse - ikke bare for socialt udsatte. »Jeg er jo normalt vant til som jurist at sætte mig ind i love og regler, men da vores datter fik konstateret leukæmi og skulle til behandling dagen efter, gik alt i sort. Her gik socialrådgiveren ind og hjalp enormt, så både min mand og jeg fik en orlovsordning og lønkompensation. Jeg aner ikke, hvor jeg skulle have fået kræfterne, tiden eller overblikket fra«, siger Trine Gade, som netop igen har haft god brug af Rigshospitalets socialrådgiverkorps til at søge støtte i børnehaven til sin datter.