Skattesmæk til forskere

For flere hundrede danske forskere kan et skattesmæk på op imod en halv million kroner blive prisen for at tage imod et forskningslegat. Det rammer især forskere, der arbejder i udlandet. Et hul i skatteloven betyder nemlig, at forskere, der har modtaget et flerårigt legat, skal betale skat af hele beløbet på én gang, selv om udbetalingen af pengene sker løbende over for eksempel tre år. Legatmodtagerne skal dermed betale topskat på 59 procent af en meget stor del af pengene. Ændring på vej For en forsker, der for tre år siden fik 800.000 kroner til et forskningsprojekt i Italien, medførte det, at hans skattepligtige indkomst i 2000 blev hævet med over 400.000 kroner, skriver Magisterbladet. »Alle kan jo se, at det ikke er hensigtsmæssigt, at man skal betale skat på et tidspunkt, hvor pengene ikke er udbetalt«, siger kontorchef Birgitte Christensen fra Skatteministeriet. Skatteministeriet løser derfor problemet med en bekendtgørelse, der træder i kraft pr.1. juni. Men ændringen vil ikke hjælpe de forskere, der allerede har modtaget et legat. 700 forskere kan rammes Sagens kerne er et rent skatteteknisk spørgsmål om, hvorvidt et forskningslegat kan betragtes som løn. Københavns Skatteforvaltning har nærlæst skatteloven og i en række sager konkluderet, at et legat ikke er løn - og at der derfor skal betales skat af hele beløbet, når det bliver tildelt. »Vi synes nok, at folk kommer skrækkeligt i klemme, men vi har følt os bundet af loven til at gøre, hvad vi har gjort«, siger fuldmægtig Christian Lorentsen, Københavns Skatteforvaltning. Han vurderer, at op imod 700 forskere kan blive ramt. Andre kommuner har valgt at henføre legatbeløbet til hele perioden, men kan blive tvunget til at rette ind, hvis Skatteankenævnet giver Københavns Skatteforvaltning medhold i en række klagesager. Og forskerne skal ikke regne med hjælp. »Vi mener, at vi har gjort, hvad vi kunne«, siger Birgitte Christensen fra Skatteministeriet.