Rockerlov vedtaget efter hård debat

Folketinget har efter en hård og timelang debat vedtaget den omstridte rockerlov med stort flertal. Regeringen rystede ikke på hånden Selv om dommere og advokater har talt om forfatningskrise og øget risiko for justitsmord, rystede flertallet bestående af regeringspartierne - Venstre og de konservative - Dansk Folkeparti og hovedparten af Socialdemokraterne ikke på hånden, da lovforslaget var til afstemning. Under debatten forud for afstemningen blev kritikken for meget for Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech. »Nu er jeg snart træt af denne her debat. Jeg har fra starten sagt, at der var principper her, man kunne være betænkelig ved. Men det, der gør, at mine sidste betænkeligheder bliver fejet af vejen, er de idelige overdrivelser og usandheder, man nu skal høre fra ordførerne. Det er for ringe, og det er for ærgerligt«, sagde hun fra talerstolen med adresse til Elisabeth Arnold (R), Line Barfod (Enh) og Anne Baastrup (SF), der i pendulfart gik på talerstolen for at erklære sig enige i den massive kritik, der har lydt fra advokater og dommere. EL: 'Hemmelig retspleje' De tre oppositionspartier fremhævede blandt andet farerne ved at tillade politiet at holde oplysninger hemmelige for dommer og forsvarer. »Det, der bliver indført, er hemmelig retspleje. Det betyder, at man vil kunne blive bedømt på anonyme oplysninger, og uden at man reelt har mulighed for at forsvare sig«, sagde Line Barfod fra talerstolen. SF: 'Upræcis lov' Anne Baastrup fremhævede, at loven er for upræcis. »Dette her lovforslag har ikke noget at gøre med rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet. Der indføres hemmelig retspleje for alle forbrydelser med strafferamme over seks år, og det drejer sig blandt andet om voldtægt, mandatsvig og bedrageri«, sagde hun. Rockerne er ikke begejstrede Rockerne, der er den direkte årsag til lovgivningen, er heller ikke begejstrede. »Jeg synes, at retssikkerheden bliver sat over styr. Politiet kan få en kriminel til hvad som helst, og dermed også få dømt, hvem de vil. Det giver frustration i vores miljø, hvor folk bliver mere aggressive. Det sker i alle minoritetsmiljøer. Og det er ikke kun os, det går ud over. De kan bruge loven mod hvem som helst«, siger Bandidospræsident Jim Tinndahn. Han afviser dog, at rockerne nu vil indlede klapjagt på medlemmer eller supportere, der kunne tænkes at samarbejde med politiet eller være politiagenter. »Har man gjort noget ulovligt, skal man dømmes for det«, siger Jim Tinndahn. Svigter ikke brødreVil det sige, at det er i orden, at et medlem af Bandidos går til politiet, hvis han finder ud af, at et andet medlem laver noget kriminelt?

»Nej. Vi kalder os brødre, og man svigter ikke sin familie. Jeg kan ikke forestille mig, at man går til politiet. Man snakker med vedkommende om det i stedet for«.Såvel Advokatrådet som Dommerforeningen og Højesterets fhv. præsident Niels Pontopidan har advaret mod lovforslaget fra justitsminister Lene Espersen (K). Radikale, SF, de kristelige og Enhedslisten imod I folketingssalen stemte 89 for, 19 imod, mens én undlod at stemme. Regeringen fik støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, mens de Radikale, SF, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti stemte imod. Fire socialdemokrater brød dog partilinjen og sagde nej. Civile agenter Politiet kan dermed fremover anvende civile agenter, når det efterforsker forbrydelser, som giver over seks års fængsel. Det er f.eks. voldtægt, mandatsvig og røveri. Lovforslaget omfatter ikke kun rockerkriminalitet og organiseret kriminalitet. Desuden kan en dommer bestemme, at forsvareren ikke kan få alt materiale at se. Skal revurderes om to år Til gengæld skal loven vurderes om to år efter en redegørelse til Folketinget. Justitsminister Lene Espersen er klar til ændringer, hvis loven virker mod hensigten.