Farlig vane på filmlærredet

Færre og færre ryger i virkeligheden, men i filmens verden ryges der som aldrig før. Det smitter af på de unge, viser ny forskning. Unge lærer af ældre. På godt og ondt. Og når indlæringen består i at kopiere de voksne filmidolers rygevaner, er der al mulig grund til at være på vagt, mener amerikanske forskere. De påviser i en ny undersøgelse, at risikoen for at begynde at ryge er tredoblet for de unge, der modtager rygeinspiration fra filmens stjerner. Ny undersøgelse Problemet er undersøgt - og debatteret - mange gange før. Men næppe tidligere med så stærk en videnskabelig fundering. I hvert fald vurderer den højt ansete specialist Stanton A. Glantz fra University of California, San Francisco, i en kommentar til undersøgelsen i The Lancet (online-udgaven), at der er tale om den hidtil stærkeste dokumentation for sammenhængen mellem filmstjernernes rygning og den påvirkning, det har på deres ganske unge fans - de 10-14-årige. Stanton A. Glantz foreslår, at film, hvor skuespillerne ryger, eller hvor der på anden vis fremvises indirekte rygetilskyndelse - eksempelvis i form af tobaksskilte - ganske enkelt bliver gjort til forbudt for børn-film. Og jo før, man begynder at gøre noget ved dette problem, jo bedre, mener Glantz. Stort og voksende problem »Hver dags forsinkelse betyder mere unødvendig afhængighed og død som følge af Hollywoods kærlighedsaffære med tobaksindustrien«, siger Glantz. Glantz mener, at filmindustriens fremstilling af rygning er et stort og voksende sundhedsproblem. Samtidig anfører han, at der ryges på film som aldrig før, skønt realiteterne er, at der ryges mindre og mindre i den virkelige verden. Ikke siden 1950'erne har man set så megen rygning på film som i dag, siger Glantz og henviser til, at netop det er årsagen til WHO's valg af 'Røgfri film' som tema for den globale anti-tobaksdag 2003. Helte påvirker mest Sundhedsstyrelsens specialist på området, konsulent Jørgen Falk, mener, at graden af afsmitning fra stjerner til fans står og falder med, hvilke skuespillere der ryger i filmene. »Hvis det er en Bruce Willis eller en Tom Cruise, der tager sig en cigaret, har det nok en klart stærkere effekt. Det er jo heltenes adfærd, der smitter«, siger Jørgen Falk. Det er psykolog, ph.d. Torben Bechmann Jensen, Københavns Universitet, enig i. Til gengæld mener han ikke, at unge begynder at ryge, alene fordi de ser et idol gøre det på film. »Man skal være varsom med, hvordan man fortolker resultaterne af den slags undersøgelser. Efter min opfattelse skal der mere til for den unge end selve det at se en bestemt person ryge. Eksempelvis er det også vigtigt for afsmitningen, at det foregår i en verden, der er genkendelig for den unge. Hvis man på film viser mennesker - der er meget lidt attraktive typer for de unge - i færd med at ryge, vil det formentlig virke stik modsat og nærmest kunne bruges til at forhindre dem i at begynde at ryge«, siger Torben Bechmann Jensen. Ikkerygeres børn mest modtagelige I undersøgelsen peger forskerne på, at børn af ikkerygende forældre er særligt modtagelige for rygepåvirkning fra film. Tilsyneladende forbløffende, men ikke for Bechmann Jensen, der har specialiseret sig i børns og unges rygeadfærd. »Det at begynde at ryge handler også om signaler. Hvis man som barn af ikkerygende forældre begynder at ryge, sender man et signal, der siger, at jeg gør, hvad der passer mig«, siger Torben Bechmann Jensen.