Regeringen indleder nu forhandlinger med A.P. Møller om den fremtidige indvinding af olie og gas i Nordsøen. Forhandlingerne sker for at sikre, at staten kan tjene mere på olien og gassen, oplyser økonomiminister Bendt Bendtsen (K). Regeringen under pres Regeringen er under pres af et flertal i Folketinget for at øge statens provenu fra Nordsøolien allerede nu, selv om den nugældende koncession til efterforskningen først udløber i 2012. Derfor indledes forhandlingerne nu. Regeringen åbner imidlertid mulighed for, at en ny løsning rækker ud over 2012. Det betyder, at nye krav i indeværende koncessionsperiode kan indgå i en større sammenhæng i næste koncessionsperiode.
Regeringen indleder olieforhandlinger med A.P. Møller
Lyt til artiklen