Nye præster må vente

Med Fyns biskop Kresten Drejergaard (th.) i spidsen troppede landets biskopper torsdag op i Kirkeministeriet for at få slettet et øjeblikkeligt ansættelsesstop. - Foto: Thomas Borberg
Med Fyns biskop Kresten Drejergaard (th.) i spidsen troppede landets biskopper torsdag op i Kirkeministeriet for at få slettet et øjeblikkeligt ansættelsesstop. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Biskopperne fik ikke flyttet et komma i kirkeminister Tove Fergos (V) ansættelsesstop, da de var indkaldt til møde i ministeriet torsdag. I stedet bliver de indkaldt til et nyt møde i august, hvor de kan få lov at give deres besyv med om, hvor i landet dispensationerne til nye præstestillinger skal falde. »Vi har fået det ud af mødet, at vi kan tale med om, hvordan vi afbøder de værste virkninger ved ansættelsesstoppet. Så vi vil til august kunne tale med om, hvor behovet er størst«, sagde biskoppen fra Fyn, Kresten Drejergaard, der var udnævnt til biskoppernes talsmand. Dermed bliver der ingen dispensationer givet før august. Biskopperne var samlet gået til møde med et krav om helt at få slettet ansættelsesstoppet, men løb altså ind i Tove Fergo. Hun var hverken til at hugge eller stikke i. Der skal spares 3,4 millioner kroner på præstelønninger. »Vi har ikke givet os, men fået fælles fodslag til at få det nødvendige til at fungere, så evangeliet kan blive forkyndt«, sagde Tove Fergo bagefter og forklarede baggrunden for at genindkalde biskopperne: »De har ansvaret for den præstelige betjening af stifterne, og derfor har de den bedste viden. Ligesom jeg har bedt de bedste folk rådgive mig økonomisk, så har jeg også bedt de bedste rådgive mig med henblik på dispensationerne«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her