Fem promille af de danske babyer dør inden deres et-års fødselsdag. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsens fødselsregister, der gælder fra 2001, skriver Berlingske Tidende. Spædbørnsdødeligheden er faldet svagt i forhold til fem år tidligere og kraftigt siden 1960, hvor 22 ud af tusinde spædbørn døde inden for det første år. Men Danmark har stadig højere dødelighed end alle andre nordiske lande bortset fra Grønland. Ryger og drikker mere Professor i børnesygdomme fra Rigshospitalets neonatalafdeling, Gorm Greisen, forklarer det med, at danskernes generelle sundhedstilstand er lavere end hos vores nordiske naboer. »Danske kvinder har i lang tid haft verdensrekorden som rygere, også under graviditeten. Vi er lidt tykkere, og vi drikker mere«, siger Gorm Greisen. Den danske spædbørnsdødelighed dog blandt de absolut laveste i verden.
For mange danske nyfødte dør
Lyt til artiklen