Tre børn, der var på legepladsen ved Benløse Skole med deres mormor, har fortalt politiet, at de så Mia Teglgaard Sprotte og en mørkhåret pige cykle mod den anden legeplads ved Asgårdsskolen klokken 20.15. Ved Asgårdsskolen så en glarmester to piger på legepladsen. »Der er tale om vidneudsagn fra børn, men jeg tror på dem. Det er lige nu det sidste, vi har om hendes færden«, siger vicekriminalkommissær Poul Andersen fra Rejseholdet. Politiet har et "muligt bud" på, hvem den mørkhårede pige er, siger vicekriminalkommissæren. Drabsmand er lokalkendt I jagten på gerningsmanden til drabet på den Mia Teglgaard Sprotte retter politiet nu søgelyset mod mænd, der til daglig færdes på stierne omkring drabsstedet i Benløse nord for Ringsted. Efterforskningen har bekræftet, at drabsmanden har et indgående lokalt kendskab til området og de tætte buskadsagtige hegn, hvor den lille pige blev fundet i en 80 cm dyb grav. Den spade, han brugte, har han hentet i en drengehule i et træ længere henne i hegnet. Også en lommekniv, der lå ved graven, har han taget i drengenes hule. Flere børn kendte til hulen Hulen er nogle brædder bundet og sømmet op i et træ. Hvis en vidste, at hulen var der, kunne han måske have lokket Mia Teglgaard Sprotte med derhen, men vi tror ikke, at drabsmanden har haft hende oppe i træet. Drengene har fortalt politiet, at Mia ikke kendte til hulen. »Det påstår de, at ingen gjorde, men vi har oplysninger om, at andre børn kendte lidt til den«, siger Poul Andersen. Karakterafvigende Den tidligere leder af politiets rejsehold, Bent Isager Nielsen, mener, at morderen før har begået kriminalitet. »Uden at være sindsforvirret er det er person, der opfører sig besynderligt i hverdagen«, siger Bent Isager Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























