Nye tal for første halvår af 2003 beretter imidlertid om et yderligere fald i antallet af uønskede gæster i hovedstadens villaer og lejligheder. Københavns Politi har modtaget 978 anmeldelser i årets første seks måneder. I samme periode sidste år lå tallet på 1203 anmeldelser - et fald på 19 procent. Det skriver dagbladet Urban. »Det skyldes primært, at vi holder virkelig godt øje med de kendte indbrudstyve, når de bliver sluppet ud af fængslet. Men også brugen af dna-profiler i vores efterforskning af indbrud har haft en gavnlig effekt og betyder, at vi er bedre stillet til at bekæmpe den type kriminalitet. Det er en bundrekord, vi er stolte af«, siger kriminalinspektør Henrik Svindt fra Københavns Politi.
Indbrud i København på historisk lavpunkt
Lyt til artiklen