Forskere græd af glæde og skålede i champagne. Efter syv år er det lykkedes at bore gennem Grønlands indlandsis og nå bunden 3.084,99 meter nede. Ud over at have en unik iskerne har forskerne fået en uventet bonus i form af grundvand. »Det er en kæmpeoverraskelse, at der er så varmt dernede, at der er vand. Der må være geotermisk aktivitet«, siger lektor Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Institutet via mobiltelefon fra Grønland. Vandet kan rumme op mod to millioner år gammelt liv, så det er en sand gave til biologer. Lederen af forskerlejren NordGRIP i Grønland, professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet, fulgte det med øjnene, da den sidste borekerne kom op. En klar og over 120.000 år gammel iskerne blev afløst af en brun. »Den måde, boret kom op på med frossent mudder fra bunden, var helt uventet. Tårerne løb nærmest ned ad kinderne på os. Det var helt utroligt, og jeg vil aldrig glemme det resten af mit liv«, fortæller hun til Ritzau. Siden er der også pumpet lyserødt vand op. Jens Peder Steffensen siger, at det ligner »frossen champagne«, og at forskerne vil forsøge at pumpe mere op i de kommende dage. Siden skal der ryddes op og pakkes ned. Midt i august lukker lejren. Iskernen og grundvandet sendes til Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet, og her kan de internationale partnere hente prøver til deres egne undersøgelser. Forskerne håber, at de nu kan finde ud af, hvornår og hvordan den sidste istid startede. De regner også med at høste viden om den seneste mellemistid, Eem-tiden, der varede fra 130.000 til 115.000 år før nu. Aktuelt er Jorden inde i en foreløbig 11.550 år lang varm periode. De seneste to årtier har været ekstraordinært varme, så »set i lyset af den globale opvarmning, verden oplever i dag, er øget viden om, hvordan en varm periode ender i en istid, særdeles relevant«, fortæller forskerne oppe på Grønland. En stor del af den aktuelle opvarmning skyldes ifølge FN's klimapanel IPCC menneskets udledninger af kuldioxid (CO2), metan og andre drivhusgasser til atmosfæren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























