Det er kun anden gang, Danmark opgør værdien af eksporttilladelserne. Daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) besluttede i 2001 at lave opgørelsen over tilladelserne efter kritik af den manglende åbenhed om Danmarks eksport af våben og såkaldte dual-use produkter, som både kan anvendes i civilt og militært øjemed. Udenrigsministeriet understreger dog i en pressemeddelelse, at »dansk våbeneksportpolitik er særdeles tilbageholdende«. Af rapporten fremgår det at, der i 2002 blev givet 285 tilladelser til udførsel af våben fra Danmark. Der blev samtidig givet 3 afslag på udførsel til slutbrugere i Georgien, Indien og Zimbabwe. »Der gives som hovedregel ikke eksporttilladelse til lande, der er inddraget i krigsbegivenheder, eller til områder, hvor forholdene er så urolige eller ustabile, at de må befrygtes at udvikle sig til væbnede konflikter, hedder det i pressemeddelelsen.
Dansk våbeneksport eksploderer
Lyt til artiklen