Fængslet for drab på sin lillebror

Lyt til artiklen

En 31-årig mand blev i dag ved retten i Ringsted varetægtsfængslet for drab på sin 25-årige lillebror tirsdag på en parkeringsplads øst for Ringsted. Den 25-årige blev dræbt af skud i brystet fra et jagtgevær. Manden forklarede i retsmødet, at lillebroderen og nogle af hans venner var dukket op hos ham mandag aften. Lillebroderen forlangte at få indfriet en gæld på 18.000 kr., som han ikke vidste, hvordan han skulle skaffe. Meldte sig selv De havde aftalt at mødes på parkeringspladsen næste dag. Storebroderen havde medbragt jagtgeværet, fordi han var bange for, at lillebroderens venner ville være til stede. Han havde ikke planlagt at dræbe lillebroderen og kunne ikke forklare, hvorfor han skød ham ned. Manden gik tirsdag aften til politiet. »Det virker paradoksalt, at du slår din bror ihjel for 18.000 kroner. Var der ikke andet mellem jer?« ville anklageren vide. »Nej, jeg forstår det heller ikke rigtigt«, svarede den 31-årige. Dommeren varetægtsfængslede ham i fire uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her