Pendlere rammes af prisstigninger i hovedstaden

Økonomien i Hovedstadens Trafikselskab (HUR) er elendig og regering og folketing har fjernet et regionalt billettilskud til den kollektive trafik. Derfor må HUR hæve priserne, og det kommer til at gå hårdest ud over de faste pendlere. Billetpriserne stiger med 17 procent i gennemsnit, men månedskortene kommer til at stige med helt op til 27 procent, skriver Berlingske Tidende. DSB frygter frafald Det gør DSB, som skal følge HUR's prisfastsættelser, bekymret: »Vi frygter et meget betydeligt passagerfrafald«, siger sektionsleder i DSB salg Jan Albrecht til Berlingske Tidende. DSB har lavet udregninger, der viser, at 4,5 procent af passagerne vil vælge den kollektive trafik fra, men det er en teoretisk udregning, og Jan Albrecht frygter, at tallet bliver endnu højere, når passagerne skal betale de nye højere priser Pendlerne har skattefordel Hos HUR viser beregninger, at de nye prisstigninger vil betyde, at der bliver 10 mio. færre kollektive rejse rom året. Men når der skal spares, er det rimeligt at det bliver pendlerne, der kommer til at betale mest, mener formanden for HUR's trafikudvalg. »Pendlere, der rejser over lange afstande, nyder godt af fradraget over skattebilletten. Derfor er det rimeligt, at pendlerne bærer en større del af prisstigningerne«, siger han til Berlingske Tidende. Vant til stigninger Pendlerne i hovedstaden er vant til prisstigninger langt ud over hvad andre varer stiger. Prisen på et klip på et gult klippekort var i 1980 tre kroner. I 2003 koster det 13. Det er en prisstigning på 333 procent på 23 år. Var benzinpriserne steget lige så meget, ville en liter bezin koste 20,60 kroner, har miljøorganisationen Noah beregnet. I 2003 blev priserne sat op med 5,5 procent i gennemsnit.