Au pair afvist fordi hun taler fransk

Tysktalende au pair-piger har nemmere ved at få lov at passe børn og støvsuge i Danmark end piger, der taler fransk. På overfladen er sproget årsag til, at et ægtepar i København er blevet nægtet opholdstilladelse til en fransktalende au pair-pige. De ville hyre hende til at passe deres børn på seks og to år, mens de har travlt på deres job som henholdsvis socialrådgiver og lærer i Københavnsområdet. Vrøvl Udlændingestyrelsen fastslår desuden, at pigen ikke vil få noget fagligt udbytte af opholdet, fordi hun ikke har nogen uddannelse eller har haft nogen beskæftigelse før - det afviser den danske familie som vrøvl, da pigen faktisk har en grundskolegrunduddannelse fra Marokko og har arbejdet i en købmandsforretning. Familien tror, at afslaget skyldes noget helt andet - at der ikke er lighed for loven: »De siger nej, fordi pigen kommer fra et arabisk land - og fordi jeg og min mand har en anden baggrund end dansk, selv om vi begge er danske statsborgere«, siger Nadia Mouna Cakmak, der selv har marokkanske rødder, mens hendes mand, Yasar, er af kurdisk afstamning. Hjalp med pasning De to havde mødt 20-årige Ekram på en rejse i Marokko, hvor hun hjalp dem med børnepasning. De fandt hende tillidsvækkende og dygtig og lavede en foreløbig aftale med hende. Men deres ansøgning blev afvist af Udlændingestyrelsen med den begrundelse, at når ansøgeren kun taler fransk og arabisk, vil hun ikke kunne få »et tilfredsstillende udbytte af et ophold i Danmark«. For at få au pair-opholdstilladelse bør hun kunne forstå og tale et rimeligt dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk, fremgår det. Dansktalende hjem Nadia Mouna Cakmak og hendes mand fik hjælp fra Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) til at klage. I klagen skriver DRC blandt andet, at det er svært at forstå, at fransk som et af de store officielle sprog i EU ikke kan kvalificere til et ophold i Danmark - og at der derudover er noget mærkeligt i, at en marokkansk pige ikke skulle kunne få mindst lige så meget kulturelt udbytte af et ophold i Danmark som en svensk pige. Men for nylig modtog familien et nyt afslag - nu var ikke bare sproget, men også manglende uddannelse kæppene i hjulet. Fint med arabisk Den danske familie har dog ikke opgivet. Som Yasar Cakmak siger: »Gad vide, hvordan det var gået, hvis jeg og min kone havde haft danske efternavne?«. Og Nadia Cakmak supplerer: »Vore børn taler kun dansk, og for dem ville det være meget fint, hvis de kunne lære lidt arabisk af Ekram - det ville gøre dem bedre i stand til at snakke med deres bedsteforældre og i det hele taget styrke deres sprogfærdigheder«. Ikke kun sprog vurderes Kontorchef i Udlændingestyrelsen Merete Pårensgård, der ikke kan kommentere en konkret sag, fastslår, at det ikke alene er sproget, der vurderes. »Vi tager udgangspunkt i de fem sprog, der er de gængse her i landet - dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk. Men taler man kun fransk eller spansk, er det ikke i sig selv ensbetydende med et nej. Vi ser også på pigens øvrige baggrund, værtsfamiliens forhold og meget andet«. Kan det føre til et afslag, at værtsfamilien trods dansk indfødsret ikke er pæredansk - og at au pair-pigen derfor ikke får smagt frikadeller eller rødgrød?

»Vi skeler ikke til, hvordan værtsfamilien har erhvervet deres danske statsborgerskab, eller hvad de spiser. Men det er klart, at vi ser på, hvilke sprog man taler i hjemmet. Det er afgørende, at det også skal være et kulturelt ophold, hvor det ikke kun handler om at passe børn, men også at pigen får indtryk af et dansk familieliv«. Au pair fik lov at blive Forrige måned omtalte Politiken en anden sag om en au pair-pige fra Venezuela, der fik nej til at blive i Danmark, hvor hun var i huset hos en familie i Varde. Hun skulle hjem, fordi hun talte spansk, fremgik det af afslaget. Kort efter fik hun alligevel lov at blive, fordi der kom nye oplysninger om pigens uddannelsesbaggrund.