Manual skal hjælpe ved overgreb på børn

Lyt til artiklen

Ansatte på skoler og institutioner skal fremover have hjælp fra en manual, når de skal håndtere mistanker om seksuelle overgreb på børn. Det foreslår regeringen i sin handleplan for forebyggelse af seksuelle krænkelser af børn, som justitsminister Lene Espersen (K) offentliggør i dag. »Den indeholder helt konkrete anvisninger på, hvor pædagogen kan gå hen, og hvad man skal gøre for at få be- eller afkræftet en mistanke om et overgreb«, røber de konservatives retsordfører Helge Adam Møller forud for offentliggørelsen af planen. Bedre til at tackle misbrug Ifølge foreningen Børns Vilkår havde mindre end halvdelen af landets kommuner i 2001 nedskrevet retningslinjer for sager om pædofili. Kommuner med faste instrukser er bedre i stand til at tackle en mistanke om seksuelt misbrug i tide og på en fornuftigere måde end kommuner, der ikke har udarbejdet retningslinjer, viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra juli. Som et led i regeringens handlingsplan er der desuden afsat seks millioner kroner over tre år til et nyt behandlingscenter for unge mellem 12 og 18 år, som har begået seksuelle overgreb. Centeret åbner i København 1. september. Kritik fra Red Barnet Red Barnet kritiserer regeringen for at negligere interesseorganisationer i arbejdet med at udforme handlingsplanen. Ved to møder gennem det seneste års arbejde har Red Barnet, Børns Vilkår, Unicef og andre interesseorganisationer haft mulighed for at komme med deres bidrag til planen. Men Red Barnet ville gerne have haft et konkret udkast at forholde sig til ved det seneste møde i maj: »Vi bad om at få et udkast til handleplanen, så indholdet blev så præcist som muligt. Det blev afvist. Regeringen sagde, at det var den ikke klar til«, forklarer Kuno Sørensen fra Red Barnet. Regeringens udspil er aktuelt oven på sommerens to tragiske pigemord.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her