Uro i klassen kan skyldes læreren

Som lærer er man ikke prisgivet stemningen i den klasse, man har ansvaret for. Med forholdsvis enkle greb fra socialpsykologien tilsat en god portion selvindsigt kan en lærer forvandle skolens umulige klasse til en arbejdsom og velfungerende gruppe. Det konkluderer en række forskere i bogen 'Mød eleven - lærerens vej til demokrati i klassen', der udkommer i dag. Bogen gør radikalt op med den traditionelle måde at anskue 'umulige' elever på og sætter i stedet spot på læreren og dennes evner til at skabe en god stemning. Lærerens opgave at skaffe ro »Det er lærerens opgave og ansvar at fjerne uro i klassen ved at etablere en tilstand af god arbejdsro. Det bør enhver lærer kunne«, siger en af bogens forfattere, professor, dr.phil. Bo Jacobsen fra Københavns Universitet og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Han påpeger, at der findes masser af viden om gruppers udvikling og trivsel - fra bordopstillinger, placering af svage eller urolige elever til lærerens valg af ledelsesform - som ikke bliver brugt af lærerne, blandt andet fordi emnet er lavt prioriteret i uddannelsen. Danmarks Lærerforening er enig et stykke hen ad vejen. »Forsimpling« »Det er en forsimpling at sige, at enhver lærer kan løse problemer med uro, men det er klart, at lærerne skal have kendskab til de nødvendige redskaber, og da er det et problem, at de socialpædagogiske fag generelt er nedprioriteret i uddannelsen«, siger lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen. Han understreger, at en række kommuner og skoler allerede gør en stor indsats for at give lærerne de fornødne socialpædagogiske redskaber, og advarer kraftigt mod at skubbe alle problemer over på lærernes skuldre. »Det er vigtigt, at vi i fællesskab finder nogle løsninger, i stedet for at sige, at det er den enkelte lærers skyld«, siger Anders Bondo Christensen. Uddannelsen skal udvides Af samme grund vil Danmarks Lærerforening - i forbindelse med den kommende reform af læreruddannelsen - argumentere for, at uddannelsen bliver udvidet med nogle afsluttende moduler i socialpædagogik. Mere socialpædagogik står også højt på lærerseminariernes ønskeseddel. »Vi gør meget for at ruste de studerende på det personlige plan, for vi ved, det betyder meget. Men vi har også erkendt, at de seneste justeringer af uddannelsen har givet det socialpædagogiske område en lavere prioritering, så jeg tror, det bliver et af de store temaer ved næste reform«, siger rektor Nils-Georg Lundberg, formand for Seminariernes Rektorforsamling. Rigtig pointe Selv om Niels-Georg Lundberg finder det »lige vel flot« at påstå, at enhver lærer kan løse ethvert problem med uro i klassen, er han enig i forskernes pointe: Lærerens personlighed er helt afgørende for elevernes trivsel og indlæring. »At møde en lærer, der er retfærdig, redelig og menneskelig, (...) kan i høj grad påvirke elevernes lyst til at lære og deres livsmod. Der findes også eksempler på lærere, der udviser herskesyg, stiv læreradfærd, falsk væremåde og egocentrisk beundringsbehov (...) hvilket kan forplante sig til lede og utryghed hos eleverne«, skriver bogens tre forfattere Bo Jacobsen, Irene Christiansen og Christina Sand Jespersen. Forskerne har siddet i otte forskellige klasser på otte meget forskellige skoler landet over og registreret både elevernes og lærernes adfærd i 30-35 timer per klasse. Resultaterne indgår i det store danske forskningsprojekt 'Den danske magtudredning' med støtte af Undervisningsministeriet.