Et flertal i kommunalbestyrelsen i Farsø i Himmerland har bedt politiet i Løgstør undersøge, hvem der har udleveret hemmeligt-stemplede rapporter fra Kommunernes Landsforening til pressen. Rapporterne omhandler afskedigelsen af kommunens direktør gennem 17 år, Henning Olsen, der i juli blev tvunget til at gå. Strafbar handling Borgmester H.O. A. Kjeldsen (V), der er tidligere præsident for Landbrugsraadet, oplyser til Ritzau, at han har kontaktet politiet, som har bekræftet, at udleveringen af papirerne er strafbar. »Vi vil ikke acceptere, at fortrolige papirer udleveres til pressen«, siger H.O. A. Kjeldsen, der ikke ønsker at oplyse, hvem den skyldige kunne være, og om det er en politiker eller en embedsmand. Den usædvanlige politianmeldelse, der blev vedtaget med otte stemmer mod seks, udspringer af langvarig uro i kommunens familieafdeling. Uroen resulterede efter KL-undersøgelsen i sommer i, at kommunaldirektør Henning Olsen måtte gå efter en forlænget sommerferie.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























