Nyt regeringsgrundlag med gamle forslag

Anders Forgh Rasmussen (V) og Bendt Bendsten (K) havde de store smil fremme, da de præsenterede det nye regeringsoplæg. - Foto: Jan Grarup
Anders Forgh Rasmussen (V) og Bendt Bendsten (K) havde de store smil fremme, da de præsenterede det nye regeringsoplæg. - Foto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

En lang række af de initiativer, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) i dag lancerede som et nyt regeringsgrundlag på et pressemøde på Havreholm Slot i Nordsjælland har været lanceret ved tidligere lejligheder. Planen blev præsenteret som et supplerende regeringsgrundlag under navnet 'Vækst Velfærd Fornyelse II', og indeholder alt fra planer for uddannelsesområdet til forslag om øget trafiksikkerhed og mere luftige forslag på beskæftigelsesområdet. Ældre forslag Meget af det er set før. Blandt andet foreslår regeringen indenfor det retspolitiske område, at der skal ske en »en normalisering og udvikling af Christiania-området«. Dette initiativ blev præsenteret allerede i maj måned. Et ældre forslag om et klippekort for grove færdselsforseelser har også fundet vej i regeringens nye regeringsgrundlag. På det erhvervspolitiske område foreslår regeringen liberalisering af gasmarkedet og en forberedelse af privatiseringen af DONG. På kulturområdet foreslår regeringen en »liberalisering af medierne, herunder en privatisering af TV2 og reform af lokal tv og radio«. En proces som for længst er sat i gang. Nye tiltag Men der er også nye tiltag i det omfattende oplæg der, udgør regeringens grundlag for arbejdet i resten af valgperioden. Blandt andet vil regeringen, forbyde at gå med kniv på offentlige steder. Samtidig skal det også give mindst bødestraf at blive taget med euforiserende stoffer. På uddannelsesområdet barsler regeringen med planer om obligatoriske læreplaner i daginstitutioner, der skal gøre børnene klar til at gå i skole, og et oplæg, der skal modernisere karaktersystemet er også på vej. Samtidig planlægger regeringen også at skære i mængden af skolepraktik og i stedet sørge for flere »ægte praktikpladser«. På det retspolitiske område arbejder regeringen på et forslag, der skal gøre det nemmere at blive prøveløsladt, hvis man »gør en ekstra indsats for at komme ud af kriminalitet og uddanne sig«. Der er også flere forslag om at skærpe straffene. På sundhedsområdet vil regeringen komme med et samlet udspil, der fokuserer på børn og unges sundhed. Derudover vil man offentliggøre »sygehusafdelingernes resultater, kvalitet og service«. På beskæftigelsesområdet vil regeringen præsentere »forslag om et mere rummeligt arbejdsmarked«. Efter valget Der er også initiativer i grundlaget der rækker ud over valgperioden. Regeringen vil nedsætte en velfærdskommission som blandt andet kommer til at se på den omdiskuterede efterlønsordning. Velfærdskommisionen skal først fremlægge sit arbejde efter næste folketingsvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her