Frihedskæmper: Fogh har ret

Historikere og politikere kritiserer skarpt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for hans angreb mod samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Han tager ikke hensyn til de svære dilemmaer, datidens politikere stod i, lyder kritikken. Men tidligere overlæge, modstandsmand og forfatter til adskillige bøger om besættelsestidens historie, Jørgen Kieler, er langt fra enig. Han finder kritikken uretfærdig og bakker statsministeren op hele vejen. Der var et valg »Vel havde datidens regering det vanskeligt, men det er forkert at sige, at den ikke havde noget valg. Regeringen havde ikke gjort sig klart, hvor den ville sætte grænsen for samarbejdet med besættelsesmagten. Politikerne var for følgagtige, og det, mener jeg, var et moralsk svigt - præcis som statsministeren siger det«, argumenterer Jørgen Kieler. Under den tyske besættelse af Danmark var Jørgen Kieler med til at hjælpe 700 danske jøder til Sverige, men blev siden anholdt af tyskerne og tilbragte over et år i tyske koncentrationslejre. Efter krigen var han blandt andet formand for Frihedsfonden, virkede for socialt arbejde blandt tidligere kz-fanger og var overlæge i Kræftens Bekæmpelse. Naiv tro på tyskerne For ham at se havde den daværende regering tre muligheder: Den kunne have taget kampen op 9. april, men det ville sandsynligvis have været med store tab til følge. Den kunne have bøjet sig for overmagten og kapituleret. Eller den kunne indlede et samarbejde med besættelsesmagten. »Regeringen valgte den sidste løsning i en naiv forventning om, at tyskerne ville holde deres løfter«, siger Kieler. Han mener, at regeringen allerede i 1941 burde have sagt nej til at udlevere torpedobåde til tyskerne og i stedet føre en form for 'vent og se-politik'. Kong Christian X beordrede da også Rigets Flag på Batteri Sixtus på halv i utilfredshed med regeringens beslutning om at give tyskerne seks af søværnets torpedobåde. Statsministeren har hidtil afvist kritikken og understreget, at Danmarks aktive samarbejdspolitik var forkastelig - selv bedømt på datidens præmisser.