Det nationale skovprogram halter

Lyt til artiklen

Regeringens nationale skovprogram halter. Det oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) fremlagde sidste år en plan, der skulle fordoble skovarealet i Danmark i løbet af en trægeneration - omkring 80 til 100 år. Men de danske jordejere tøver med at omlægge landbrug til skovdrift, selv om myndighederne betaler omkring halvdelen af udgifterne. 89 millioner i tilskud Regeringen har alene i år afsat 89 millioner kroner i tilskud til private, som ønsker at plante skovlandskaber, men Skov- og Naturstyrelsen har måttet udskyde ansøgningsfristen, da omkring 30 millioner kroner venter på at blive brugt. »Det er muligt, at vi ikke har synliggjort det godt nok. Vi har primært kommunikeret med folk fra skovområderne og er gået ud fra, at det er godt nok«, siger kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen Frans Bach til Ritzau. I dag er 11 procent af Danmark dækket af skov. Målet med det stort anlagte skovprogram er, at skovlandskaber skal dække 20-25 procent af det danske land i løbet af en trægeneration.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her