Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har i dag forklaret sig i Udenrigspolitisk Nævn efter den ministerstorm, der opstod, efter at to ubevæbnede irakere og en dansk overkonstabel 16. august blev dræbt af danske soldater i Irak. Efter mødet står det klart, at episoden ikke får konsekvenser for ministeren, idet regerings støtteparti, Dansk Folkeparti, udtrykker tilfredshed med forklaringen. Offentligheden holdt i uvidenhed Ministeren har været under pres for sin håndtering af skudepisoden. Offentligheden og Folketinget sad i ni dage med den overbevisning at de danske soldater havde været i en decideret ildkamp, mens forsvaret - og måske forsvarsministeren - udmærket var klar over sammenhængen. Både SF og Enhedslisten, mener at Jensby tilbageholdt viden om forløbet, og her til formiddag har Svend Aage Jensby (V) redegjort for sagen. DF frikender minister Oppositionspartierne opretholder efter mødet deres kritik af ministeren, mens Dansk Folkeparti frikender ministeren. »Jeg synes ikke man kan klandre ministeren, at han har modtaget dårlig information fra forsvaret«, siger Peter Skaarup (DF) ifølge DR. Opposition fastholder kritik Både SF s forsvarsordfører, Villy Søvndal, og Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod kritiserer ministerens håndtering af sagen. Men Jeppe Kofod vil vente, til han har set ministerens redegørelse, før han vil sige hvilke konsekvenser, han mener forløbet bør have for Jensby. Jensby erkender fejl Svend Aage Jensby erkender, at der er sket forskellige kommunikationssvigt, men nævner samtidig, at han igen vil redegøre for forløbet ved et samråd i forsvarsudvalget på mandag. Politiken kunne tirsdag fortælle, at Forsvarschef Hans Jesper Helsø har fået en klar reprimande af forsvarsministeren for håndteringen af sagen. Ministeren har således gjort forsvarschefen opmærksom på, at forsvaret har handlet i strid med gældende regler, eftersom et cirkulære fra 1997 meget klart pålægger forsvaret at orientere Forsvarsministeriet om begivenheder, der har mediernes interesse. »Jeg udtrykte ved den lejlighed (28. august, red.) overfor chefen for Forsvarsstaben, at det ikke er tilfredsstillende, at jeg ikke var blevet informeret om disse forhold«, hedder det i Scend Aage Jensbys redegørelse. Sagen har rejst debat om kommunikationen mellem forsvarsministeret og forsvaret, der står foran en opstramning. Venter stadig på auditør-rapport »Jeg vil ikke kommentere mere på sagen før mandag. Men jeg kan sige så meget at forsvarschefen og jeg har en kæmpe opgave for os med at skabe ro omkring de danske soldater der er i Irak«, siger Svend Aage Jensby til DR Nyheder. Episoden i Irak er undersøgt under ledelse af auditør Benny Frandsen, der forventer af have sin rapport om forløbet klar sidst i næste uge eller først i ugen efter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Susan Knorrenborg
Konservativ historiker om danskhedsdebatten: Gift bliver downloadet til let påvirkelige unge menneskers sind i det her land
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























