Sonays mor grinte i retten

Når spørgsmålene kom tæt på datterens sidste levedag, begyndte moderen at græde. Men det meste af tiden havde hun det store smil fremme, da hun mandag blev afhørt som vidne i drabssagen om sin 14-årige datter Sonays død. Situationen er ellers alvorlig nok for moderen, der ligesom faderen kommer fra Irak. Hun har mistet sin datter, og hendes mand er ved et nævningeting i Østre Landsret i Næstved tiltalt for at have slået hende ihjel. Flere gange blev moderens brede smil for meget for retsformanden, Margit Stassen: »Vi sidder midt i en meget, meget alvorlig sag. Jeg vil bede vidnet om at lade være med at sidde og grine«, formanede hun. Sonays 35-årige far nægter at have nogen andel i datterens død. Og det har moderen hele tiden støttet ham i. Men det kneb med sammenhængen, da hun skulle vidne. Hun modsagde sig selv, flere andre vidner og sin mand. Hun forsikrede, at Sonay aldrig havde sagt til hende, at hun var gravid. Det strider imod vidneudsagn fra datterens kæreste. I oktober 2001 bad hun selv socialforvaltningen i Næstved tjekke, om datteren var gravid. Moderen afviste, at hun havde bedt sin mand gå ud at lede efter Sonay aftenen før, hun 10. februar 2002 blev fundet druknet i Præstø Havn. Det har manden forklaret. Hun modsagde også hans forklaring om, hvornår de sidste gang så Sonay. Ifølge moderen var forholdet mellem forældre og datter blevet godt igen, før hun døde. De havde accepteret hendes danske levevis. Et andet billede Flere andre vidner tegnede et andet billede. En socialrådgiver fra Næstved Kommune fortalte, at Sonay nogle uger før sin død havde besluttet sig til at forlade den familiepleje, hun var anbragt i og flytte hjem til forældrene. Men hun var ikke ganske sikker på dem. »Hvis mine forældre vil dræbe mig, stiller jeg mig bare op og siger, at de kan gøre det«, havde Sonay sagt, fortalte socialrådgiveren Lene Sørensen. Faderen havde beklaget sig til hende over, at datteren havde bragt skam over familien, fordi hun var blevet tvangsfjernet. Ifølge faderen måtte familien leve i sin lejlighed som i et fængsel, fordi ingen andre irakere ville tale med dem. Sonays plejemor, Käthe Valhøj, fortalte som vidne, at pigen havde ringet aftenen før, hun døde, og sagt, at hun næste dag ville komme tilbage til plejeforældrene. Broderen til den tiltalte forklarede, at Sonays forældre ville sende hende til Tyrkiet og tvangsgifte hende, fordi de mente, hun var gravid: »De ville have hende ud af landet«, fortalte broderen. Retssagen fortsætter i dag med vidneafhøring blandt andet af retsmedicineren Jørgen Simonsen, der har skrevet obduktionsrapporten over Sonay.