Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune er enige: Den tredje Limfjordsforbindelse skal bestå af en motorvej, som skal krydse ind over øen Egholm i Limfjorden. Men de nordjyske politikere er knapt blevet færdige med at klappe hinanden på ryggen, før politikerne på Christiansborg er gået i gang med at skyde ideen ned. De sætter nemlig spørgsmålstegn ved en afgørende forudsætning for den tredje Limfjordsforbindelse: At staten betaler gildet, i alt 3,1 milliarder kroner. Betale differencen Et flertal i Folketinget lægger op til, at Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt skal være med til at betale for forbindelsen. »Den statslige forpligtelse må være at betale det, det koster for et ekstra rør til den eksisterende tunnel. Hvis man ønsker en ny, vestlig forbindelse, må man selv betale differencen«, siger Dansk Folkepartis trafikordfører Poul Fischer til DR Nordjylland. Men hvis staten ikke fuldt ud vil betale for den tredje Limfjordsforbindelse, så bliver den ikke til noget. Så kontant lyder det fra blandt andre Nordjyllands amtsborgmester Orla Hav. »Det er en helt fundamental forudsætning, at det her er en statsopgave. Det er urealistisk, at vi og Aalborg Byråd har midler til at medfinansiere den her opgave«, siger Orla Hav.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























