Det socialdemokratiske Siumut og det venstreorienterede Inuit Atagatigiit, IA, underskrev i dag en aftale om en ny grønlandsk landsstyrekoalition. Det grønlandske Landsting er indkaldt til ekstraordinært møde mandag for at godkende koalitionen, der blev aktuel efter sammenbruddet i regeringssamarbejdet mellem Siumut og det borgerlige Atassut. Lægger vægt på selvstyre Aftalen mellem Siumut og IA betyder bl.a., at der bliver oprettet et nyt landsstyreområde (ministerium) for selvstyre, og at hvert parti i koalitionen har fået fire landsstyremedlemmer (ministre). IA er blevet kraftigt tilgodeset i forbindelse med det ny regeringssamarbejde, der i høj grad lægger vægt på selvstyre. Et tidligere koalitionssamarbejde mellem de to partier, Siumut og IA, brød sammen i januar efter kun tre uger. Derefter gik Siumut i koalition med det borgerlige Atassut.
Aftale om ny grønlandsk regeringskoalition
Lyt til artiklen