Østre Landsret indledte i dag sagen mod to Bandidosrockere, der er tiltalt for et bankrøveri og for drabet på et vidne, familiefaderen Michael Picard, i juni sidste år i Ålsgårde i Nordsjælland. Politiet blev ført til de to nu tiltalte rockere af en meddeler fra Bandidos' inderkreds, der tippede en betjent i Helsingør om gerningsmændenes identitet. Nægtede at udtale sig Begge mænd har, siden de blev anholdt i oktober sidste år, nægtet sig skyldige. De har samtidig afvist at udtale sig til politiafhøringerne. Den ene nægtede også at forklare sig for landsretten i dag, mens den anden indvilligede i at lade sig afhøre, men ikke blev færdig. Kvinde skubbes til side I dag afspillede anklageren blandt andet videooptagelserne fra bankens seks fotofælder, der fra forskellige vinkler filmede røvernes optræden i banken. Kameraerne filmede, hvorledes en kvinde ved et uheld træder ind i banken, netop som gerningsmændene er i færd med røveriet. Hvordan hun knapt er nået indenfor, før hun skubbes til side, så den ene røver kan løbe ud af banken og skyde hendes mand. Han var ved at bakke familiens bil op foran døren for at afskære flugten, fordi han frygtede for hustruen og datteren, som han troede var med inde i banken. Sagen ventes at vare i tre uger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























