En 32-årig, som er tidligere medlem af Bandidos, blev onsdag formiddag dræbt, da en meget kraftig bilbombe eksploderede i hans bil ved Amtssygehuset i Glostrup. Politiet mener ikke, at der er tale om et rockeropgør, men den dræbte var ifølge politiet i såkaldt 'bad standing', hvilket betyder frit bytte for andre rockere. Nøje planlagt Politiet mener, der er tale om et nøje planlagt hævndrab på den 32-årige Mickey Borgfjord Larsen. Angiveligt har flere personer stået bag. Politimester Jørn Bro siger, at en årsag til drabet kan være 'lang tids ophobet vrede' mod den 32-årige, der ifølge politiet har flagret lidt frem og tilbage mellem forskellige rockerkredse. Mistænkelige personer på parkeringspladsen Politiet kan endnu ikke oplyse, om bomben var anbragt under førersædet eller under den sorte Toyota Corolla, som den 32-årige havde lånt af sin kæreste til sine hospitalsbesøg. Mickey Larsen havde netop afsluttet en samtale med sin kæreste og politiet vurderer, at han havde kørt få meter i bilen, da bomben eksploderede klokken 9.10. Vidner har set nogle personer opføre sig mistænkeligt på pladsen, og kriminalfolkene vurderer, at bilbomben enten er blevet placeret i bilen, mens Mickey Larsen var inde på sygehuset, eller natten til onsdag, hvor bilen holdt ved fængselspensionen. Politiet opfordrer alle personer, som har været på parkeringspladsen mellem klokken 7.50 og 9.10, til at henvende sig til politiet. Genstand fundet Glostrup Politi fandt onsdag en interessant genstand, en rød hanekamsparyk, som gerningsmanden eller -mændene kan have smidt fra sig ad en mulig flugtrute ved Frederikssundmotorvejen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























