Flertal for at lade politiet droppe papirarbejde

Lyt til artiklen

Et forslag fra borgmesteren i den midtjyske kommune Hammel om at lade kommunerne overtage politiets opgaver med at lave pas og kørekort er blevet godt modtaget på Christiansborg. Ole Brøkner der er konservativ borgmester i Hammel Kommune kommer med forslaget samtidig med at partierne på Christiansborg er i gang med forhandlingerne om et nyt politiforlig. Retsordførerne fra Dansk folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten siger til TV 2- Østjylland, at de er positive over for ideen. »Jeg tror, at der er meget vanetænkning i den måde vi fordeler opgaver på, og jeg kan ikke se noget som helst til hinder for, at vi kan flytte det over til kommunen«, siger de radikales retsordfører Elisabeth Arnold. Politiet: Fangekørsel er taxakørsel Politiet er selv tidligere kommet med et lignende forslag, hvor de opfordrer andre til at sidde i paskontrollen og køre rundt med fanger og asylansøgere. En fællestillidsmand for politiet i København har tidligere kaldt politiets transport af asylansøgere og varetægtsfængslede for ren og skær taxakørsel og en tåbelig opgave for politiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her