21 kommuner vil ikke kunne overholde skattestop

Lyt til artiklen

Kommunernes Landsforening har opgjort, at mindst 21 af landets kommuner ikke vil kunne overholde VK-regeringens skattestop. 'Presset situation for kommunerne' De kommunale budgetter skal vedtages i løbet af de kommende uger. »Budgetsituationen ser ret presset ud i mange kommuner. Det bliver ikke nogen nem manøvre for kommunerne at overholde skattestoppet«, siger KL-formanden Ejgil W. Rasmussen (V) til KL's blad Danske Kommuner. Skattestoppet betyder, at landets kommuner under ét ikke må hæve skatten. På forhånd er Farum og andre kommuner under administration undtaget. 21 hæver, ni sænker skatten Af de 21 kommuner, der hæver skatten, er bl.a. Nyborg med en pct. og Billund med 0,7 pct. Derimod forventer kun ni kommuner at sænke skatten - og typisk med lavere satser. Amter fik straf sidste år For 2003 lykkedes det kommunerne under ét at holde skatten i ro, mens amterne samlet set øgede skatten, hvilket udløste økonomisk sanktioner fra regeringen. Amtsrådsforeningen sagde for en uge siden til dagbladet Børsen, at alt tyder på uændrede amtsskatter næste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her