Handikappede bliver par via nettet

Lyt til artiklen

Handikappede prøver i stigende grad lykken på nettet i jagten på en kæreste. Tre datingsider kun for handikappede er i løbet af de seneste år skudt frem på internettet. Siderne er populære hos brugerne - der bliver daglig lagt nye profiler på mødestederne. Handikappede bliver afvist I fjor startede knuus.dk - en datingside for udviklingshæmmede, der i dag har knap 1.800 brugere. I løbet af de seneste måneder er to nye sider kommet til - nemlig handidate.dk med godt 200 og find-lykken.dk med omkring 70 brugere. Begge sider er udelukkende for fysisk handikappede. Alle datingstederne er opstået, fordi handikappede har manglet et sted at mødes på nettet uden at føle sig 'unormale' på grund af et handikap. »Jeg har været på de andre datingsteder. Når folk finder ud af, at man er handikappet, er reaktionen typisk: Nå, du er handikappet. Så vil jeg ikke have noget med dig at gøre«, siger kørestolsbruger Michael Petersen, der sammen med sin ven Peter Pedersen står bag find-lykken.dk, der åbnede 20. august. Ole Futtrup, ophavsmand til handidate.dk, er enig: »Jeg synes, det er vigtigt at have et valg og slippe for at skulle forklare sig, hver gang man møder en ny. Men det ville være rart med en perfekt verden, hvor folk kan se ud over et handikap hos andre«, siger han. Skelsættende For få år siden lavede journalist Judith Krautwald en test til et ungdomsblad af de almindelige datingsiders tilgængelighed for handikappede. Hun oprettede en såkaldt billedprofil, hvor hun også oplyste, at hun har muskelsvind. Hun fik henvendelser fra 80 mennesker, hvoraf nogle var meget seriøse. Judith Krautwald mener, at datingsider kun for handikappede er med til at gøre skellet mellem handikappede og andre større: »Man sætter sig selv i bås ved at oprette profil på et handikapsite. Det er vigtigt, at handikappede mænger sig med andre og er med til at nedbryde fordomme om handikappede«, siger hun. Judith Krautwald mener, at datingsiderne for handikappede er opstået, fordi det føles trygt og sikkert at lægge sin profil ud blandt ligesindede: »Handikappede lever en ret beskyttet tilværelse, hvor man kun omgås folk, der har et handikap. Der er mange personlige forhindringer for at omgås 'normale'. Sammen med andre handikappede skal man ikke forklare så meget«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her