Manden, der skulle stå for efteruddannelsen af lærere og pædagoger i Gentofte Kommunes storstilede skolereform Skub, har trukket sig, fordi hans mange konkurser var blevet en belastning for kommunen. Direktør og kursusleder Carl Koch-Jensen fra Ethica har meddelt Gentofte Kommune, at han med øjeblikkelig virkning stopper arbejdet. Dermed har skolereformen til næsten 700 millioner kroner fået et alvorligt grundskud. »Det private og menneskelige rod, jeg har med mig, skal ikke forurene et skoleprojekt, der er helt rigtigt. Det kan man ikke være bekendt«, siger Carl Koch-Jensen. Hans selskab Ethica er i forskellige udgaver gået ned og har efterladt Told & Skat og Lønmodtagernes Garantifond med store krav.
Skoleguru trækker sig
Lyt til artiklen