Politiet har dna-spor i voldtægtssag fra Århus

Lyt til artiklen

Politiet i Århus har ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten sandsynligvis fået et brugbart dna-spor i sagen om det brutale overfald på en 28-årig kvinde i Botanisk Have for en måneds tid siden. »Vi har lige modtaget en foreløbig erklæring fra Retsgenetisk Institut, som fastslår, at der kan arbejdes videre med det, som vi har fundet. Det betyder, at vi efter alt at dømme har ret gode spor, som kan være med til at identificere gerningsmanden«, siger kriminalinspektør Ole Madsen. Han ønsker ikke at uddybe, hvad politiet har fundet på gerningsstedet eller offeret, som kan danne grundlag for en dna-profil. Ny voldtægt i Århus Sent torsdag aften anmeldte en 25-årige pige, at hun var blevet voldtaget på åben gade i Århus midtby. Voldtægten skulle havde fundet sted omkring klokken 22.30. Ifølge de første oplysninger fra Århus Politi er det ikke den samme gerningsmand, som ved de meget voldsomme voldtægter i Århus for en måneds tid siden. »Der er ikke noget, der tyder på, at der er en sammenhæng, men det kan ikke afvises 100 procent«, siger vagthavende ved Århus Politi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her