Smalle tider i Københavns Amt

Lyt til artiklen

Pladsen i gymnasieklasserne på de københavnske amtsgymnasier bliver en anelse mere trang, når der fra næste skoleår skal presses en 29. elev ind i klasselokalerne. Det er en af de mærkbare konsekvenser af det budgetforlig for 2004, som i går blev indgået mellem alle partier - minus Enhedslisten - i Københavns Amt. Skatten holdes på de 11,7 procent, og budgetpartnerne lægger ikke skjul på, at det er smalle tider. Dyr garanti Amtet er nemlig presset af en række udgifter, som det ikke helt selv er herre over. Således skal der i 2004 bruges 150 millioner kroner ekstra på at betale for behandling af patienter på enten private eller andre amters sygehuse. Det er en følge af behandlingsgarantien, som giver patienterne ret til at vælge amtets tilbud fra, hvis det ikke foreligger inden for to måneder. Også udgifterne til kræftmedicin stiger, og amtet skal ligeledes udvide antallet af operationer inden for brystkræft. Også dialyse, skanninger og hjerteoperationer bliver flere, og til disse udvidelser er der afsat 50 millioner kroner. Rationaliseringer For at få plads til at udvide på nogle områder, skal der slankes på andre, og på sygehusområdet er der fundet besparelser ved at rationalisere, sammenlægge og skære for 120 millioner kroner. Det betyder, at amtets øjenafdelinger samles i Glostrup, hvor sygehuset fortsat renoveres. I 2004 for 280 millioner kroner. På handikapområdet er der afsat penge til 40 nye boliger til fysisk handikappede, og der er afsat 51 millioner kroner til boinstitutioner for psykisk udviklingshæmmede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her