Filosoffer støtter intelligensforsker

To filosoffer kommer nu med en håndsrækning til Professor og intelligensforsker Helmuth Nyborg, der mener, danskere med høj intelligens helst skal sætte flere børn i verden end danskere, der er knap så kloge. Professorens forslag har i første omgang fået en yderst kølig modtagelse fra både politikere og læger, der blandt andet mener, at forslaget vækker mindelser om nazisme og racehygiejne. Filosoffer støtter forsker Men to filosoffer siger i dag til Jyllands-Posten, at der bør være mere plads i debatten om mulighederne i blandt andet bioteknologien. »Hvis det virkelig er sandt, at folk på den nederste femtedel af intelligensskalaen stort set altid får dårlige liv, så er det noget vi bør undgå, ligesom vi gerne vil forhindre at børn bliver født med cystisk fibrose, siger Thomas Søbirk Petersen, der har skrevet en ph.d. afhandling om de etiske overvejelser i forbindelse med kunstig befrugtning. Han støttes af Kasper Lippert-Rasmussen, der er leder af institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Københavns Universitet. »Lad os antage, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem lav intelligens og visse former for kriminalitet. Så vil de fleste mennesker sikkert mene, at vi skal modvirke en tendens til at vi får flere kriminelle, hvis vi har muligheden for det«, siger Kasper Lippert-Rasmussen. Intelligens er arvelig Kasper Lippert-Rasmussen er dog ikke enig i alt hvad professor Helmuth Nyborg fra Århus Universitet er nået frem til. Hans forslag om særligt program, der skal sørge for at der bliver født flere intelligente børn end børn med lav intelligens bygger på tre antagelser: Intelligens er stort set arvelig. Intelligens betyder mere for om vi får succes eller fiasko end alle andre faktorer til sammen. Og folk med lav intelligens føder flere børn end folk med høj intelligens. Modstand fra Etisk Råd Formanden for Etisk Råd, overlæge Ole Hartling, har ikke noget positivt at sige om professor Helmuth Nyborgs forslag. »Men jeg tror ikke, vi som mennesker er intelligente og kloge nok til at gøre os til herrer over liv og død. Vi kan ikke overskue eller mestre den udvælgelse af mennesker, og derfor skal vi lade den ligge«, siger Ole Hartling, der også peger på, at både individet og samfundet har brug for en lang række andre evner end netop intelligensen. »Vi har brug for omsorgen. Brug for mennesker med hjertet på det rette sted, og det er jo ikke det samme som intelligens«, siger overlægen.