Iltsvind tre gange værre end i august

Endnu er dette års iltsvind ikke så slemt som iltsvindet i efteråret 2002. Arkivfoto: Claus Bonnerup
Endnu er dette års iltsvind ikke så slemt som iltsvindet i efteråret 2002. Arkivfoto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Iltsvindet i de danske farvande er den seneste måneds tid forværret, og der er nu iltsvind og kraftigt iltsvind i et område, der er tre gange større end i august. Det samlede område med lave iltkoncentrationer er dog kun halvt så stort som under det hidtil alvorligste danske iltsvind i efteråret 2002. Det viser årets anden iltsvindsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Udslip af giftige svovlbrinte De nyeste tal viser, at iltsvindet især har bredt sig i det sydlige Kattegat, Øresund og Bælthavet. Kraftigt iltsvind - med under to milligram ilt per liter vand - er der bl.a. målt i farvandet nord for Fyn, det sydlige Lillebælt, Flensborg Fjord og Det sydfynske Øhav. Ved Ærø og i det nordlige Lillebælt er der desuden observeret udslip af giftig svovlbrinte. Til gengæld er iltforholdene i de mere lavvandede områder forbedret den seneste måned, og der er ikke længere iltsvind i blandt andet Randers Fjord, Smålandsfarvandet og det meste af Limfjorden. Iltsvind vil aftage med efterårsstorme Iltsvindet skyldes dels den svage vind og dels opblomstringen af alger i august og september. Normalt vil efterårets storme blande vandmasserne rundt og tilføre ilt til bundvandet. Hvis den seneste tids kraftige vind fortsætter, vil iltsvindet aftage i løbet af de næste par uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her