Københavns Universitet er sandsynligvis på vej til at kunne tilbyde den første reelle uddannelse i videnskaben om kriminalitet herhjemme. Mens flere af vor nabolande længe har uddannet kriminologer, har det hidtil været op til danske jurister eller sociologer at studere kriminalitet på egen hånd, men det skal der nu laves om på. Stor interesse Professor dr.jur. Flemming Balvig fra Københavns Universitet er primus motor i forsøget på at få en efteruddannelse i kriminologi stablet på benene. Og der er stor interesse fra målgruppen, der blandt andet tæller politifolk og socialarbejdere, der arbejder med kriminelle: »Der er ingen i Danmark, der har fået en formel uddannelse som kriminolog. Enten har folk specialiseret sig inden for emnet på egen hånd, eller også er de taget til udlandet for at blive uddannet«, forklarer Flemming Balvig. Diplomuddannelse Det er tanken, at der bliver tale om en diplomuddannelse, der skal løbe over to år på deltid, så folk kan holde kontakt til deres arbejdsplads sideløbende. »Uddannelsen er blandt andet med særlig tanke for politifolk, der arbejder med strategisk planlægning og kriminalitetsforebyggelse samt folk, der arbejder inden for SSP-samarbejdet som socialpædagoger«, forklarer professoren. Ledelsen på Københavns Universitet har endnu ikke sagt god for at oprette uddannelsen, men meldingerne har indtil videre været positive, oplyser Balvig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























