En brand i en transformator ved Göteborg betød i morges, at et af de to store strømkabler mellem Nordjylland og Sverige måtte afbrydes. Ifølge Eltra, der er ansvarlig for elnettet i Jylland og på Fyn, vil branden dog ikke umiddelbart genere de danske forbrugere, der derfor ikke behøver frygt en strømafbrydelse af det format, man så i Østdanmark og Sydsverige for lidt over en uge siden. Heller ikke de svenske forbrugere kom til at mangle strøm som følge af branden. »Vi forventer ikke, at forbrugerne vil kunne mærke det, men branden kommer på et uheldigt tidspunkt for Norge og Sverige, for her før vinteren plejer de at importere strøm fra Danmark«, siger informationschef i Eltra, Per Andersen. Svækket strømforbindelse til Jylland Alt efter skadernes omfang ventes strømforsyningen mellem Nordjylland og Sverige først at kunne køre på fuld kraft igen til foråret. Også forbindelsen mellem Jylland og Norge er svækket på grund af en kortslutning i sommer, og derfor kan Sverige og Norge få problemer med at importere nok strøm til de kolde og mørke måneder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























