Selvstændige, som ender i en personlig konkurs, skal hurtigst muligt have en ny chance. Det mener økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der vil arbejde for, at en gældssanering bliver hurtigere og nemmere at komme igennem. Hård lovgivning »Vi har en meget hård konkurslovgivning, som sætter folk tilbage i for mange år. Iværksættere kan være uheldige. Jeg så gerne, at man fik gjort rent bord efter tre år, så man kunne starte igen«, siger erhvervsministeren, der går målrettet efter reglerne for gældssanering, til Berlingske Tidende. Bendt Bendtsen frygter ikke at han dermed kommer til at gøre arbejdet alt for let for konkursryttere. »Konkursryttere har jo den egenskab, at det ikke er deres egne penge, som kommer i klemme«, siger han.
Bendtsen vil lette adgang til gældssanering
Lyt til artiklen