Et knus, en bemærkning om vægttab og en hånd i siden, en internetafstemning om at være "hot or not" og en henkastet bemærkning om utroskab. Det var folketingsmedlem Anders Møllers egne mulige forklaringer på hans påståede sexchikane over for en tidligere sekretær, da han mandag vidnede i Københavns Byret. Her har folketingsmedlemmet stævnet sin tidligere sekretær for injurier, fordi hun har anklaget Anders Møller for sexchikane. Men Anders Møller kender stadig ikke til de konkrete anklager mod ham. Hvad hun egentlig beskylder ham for, at der er sket eller ikke sket, det afklares først, når den den tidligere sekretær afhøres mandag den 20. oktober. Hun har hidtil ikke ønsket at fortælle, hvad der er sket. Anders Møllers advokat, Peter Herskind, kaldte det imidlertid for "grotesk, at vi stadig ikke kender forløbet". Ubegrundet erstatning Sagen førte til, at Anders Møller forlod Venstre og i dag er løsgænger i Folketinget. Det 31-årige tidligere medlem af Venstre rettede under afhøringen skytset mod Folketingets formand, Christian Mejdahl, som tilsyneladende aldrig undersøgte anklagerne mod Anders Møller, inden Venstres daværende gruppeformand i august 2002 besluttede at betale 30.000 kroner i erstatning til sekretæren. Anders Møller blev allerede i 1997 landskendt, da han blev taget i at belure kvindelige solariegæster i Køge svømmehal gennem et hul i væggen. Afhøring af Folketingets formand Efter dagens retsmøde sker der ikke videre i sagen før 20. oktober, hvor den tidligere sekretær og en stribe vidner, herunder Folketingets formand Christian Mejdahl vil blive afhørt. Blandt vidnerne er også folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen og Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























