I forbindelse med Folketingets åbningstale fremlagde regeringen også et lovkatalog for det kommende folketingsår. Kataloget indeholder forslag fra regeringsgrundlaget, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) fremlagde i slutningen af august. Lovkataloget omfatter 220 lovforslag og indeholder blandt andet en række stramninger på udlændingeloven efter aftale med Dansk Folkeparti. Derudover skal straffene skærpes for en række forbrydelser, og det skal være forbudt at gå med kniv. Samtidig forbereder regeringen også ændringer af børnechecken, loven for andelsboliger og loven om piratkopiering:
Ingen overraskelser i regeringens lovkatalog
Lyt til artiklen