Kvinde forsøgt voldtaget på Holmen

Lyt til artiklen

En 27årig kvinde blev forsøgt voldtaget af tre drenge, da hun natten til i dag forlod en fest på Christiania i København. Kvinden har forklaret til politiet, at hun til fods var på vej mod Holmen, da drengene kom cyklende, og begyndte at følges med hende. Kvinden kendte ikke de tre, som alle menes at være under 18 år. Blev væltet omkuld og forulempet Ved en lille lund nær restaurant Basecamp væltede drengene hende pludseligt omkuld. Den 27årige blev herefter forulempet seksuelt og forsøgt voldtaget. Hun slap dog væk fra gerningsmændene ved at bide den ene meget kraftigt i penis, oplyser kriminalpolitiets centrale vagtleder i København. Politiet efterlyser vidner De tre gerningsmænd beskrives alle som cirka 170 cm. høje, korthårede og danskere. Den ene var iført hvidt joggingtøj med et sort mønster på ærmerne. Den anden ligeledes i joggingtøj, mens den tredjes beklædning er uvis. Politiet efterlyser vidner, der har overværet episoden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her